Mig og Musikken
”Dansestovan” på Strendur var ikke ret stor, der kunne vel være 200 mennesker, så var den fyldt op,
men jeg har hørt at der på en
enkel aften kunne været solgt mere 400 billetter, så der må have været trængsel indimellem,
og det var der også.
Der var altid god stemning og der blev skiftet mellem ”Engelsk” og Færødans (kædedans) så var alle mand tilfreds.
Dansestovan vil jeg mest sammenligne med et høhus. Der var ingen varme, så for at holde varmen, måtte man danse sig varm.
Da jeg i 1962 begyndte at gå til dans var der en båndoptager til musikken, og når jeg
tænker hvad for et grej der bliver brugt i dag til diskotek, er det fantastisk at vi kunne høre denne båndoptager, men det gik fint.
Nogle gange kunne man ikke blive enige om hvad der skulle danses – engelsk eller færødans/kædedans –
det blev klaret ved at båndoptageren røg ud gennem vinduet, og gik i tusind stykker, så var
der i hvert fald ikke noget musik der kunne genere den færøske dans.
I 1963 tog jeg til Torshavn for at købe mig en guitar og en forstærker på trods af jeg aldrig havde ejet en guitar før.
Det blev en fantastisk tid men denne guitar.
Jeg lærte ret hurtigt at spille rytmeguitar og inden jeg have set mig om,
spillede jeg sammen med nogle venner i et band.
Den første aften glemmer jeg aldrig, fordi jeg var rigtig nervøs kan jeg huske.
Pludselig var det mig og de to andre der var midtpunkt for det hele, og det var
jeg ikke vandt til, men det var en utrolig fornemmelse.
Lige pludselig var jeg blevet berømt på Strendur.
Vores første instrumenter var en harmonika, en halvakustisk guitar,
og så min fine Høfner guitar med forstærker.
Hvordan det lød ved jeg ikke, men jeg kan huske at der ikke blev
danset ret meget i begyndelsen, folk var mere interesseret i at kikke
på os der spillede.
I 1964 fik vi så rigtige instrumenter.
En forstærker pr. mand, sanganlæg og et trommesæt,
så da begyndte det at blive rigtig sjovt. Dem der spillede med Tónlist dengang var.
Tonny Thomsen sang og sologuitar, hans bror John Thomsen sang og basguitar,
Erhard Olsen sang og rytmeguitar, og Símin Rasmussen sang og trommer.
Musikken der blev spillet, var alt muligt, fra vals til Rock’n roll, og selvfølgelig alt det færøske der
var fremme dengang. Musikken må have lydt godt nok, for der var fuld hus hver aften vi spillede.
Der kom folk fra hele øen til dans på Strendur, så der var altid en fantastisk god stemning i Dansestovan.
Mig og Elis fra Kringvarp Føroya får en snak om den musik jeg udgav i 1993 på Færøerne
Tekster:
Rás 2
Tónasláttur
Musik jeg lytter til