Sjanna og Jógvan bryllup

Sjanna og Jógvan store dag.

 

Meningen  med vores tur til Færøerne i år var at vi skulle til bryllup hos min datter Sjanna og Jógvan.

Men på tros af Coronaen gik ikke alt efter den plan som var blevet lagt for dagen, men gift blev de alligevel.

Brylluppet stod i haven på Bispegården i Torshavn, og vi var meget heldige med vejret. Det blev et smukt bryllup.

Der var lidt vind, ellers tørt og varmt. Der mødte ca. 60 gæster op til vielsen, som må siges at være ok, når man tænker på disse Corona tider vi lever i.

Spisningen foregik på restaurant Muntra i Fuglafjørð. Den blev kun for de allernærmeste på grund af Coronaen, og det var, syns jeg, lidt synd for brudeparret nu hvor de havde sat næsen op til det helt store bal.

Men det blev nu meget hyggeligt alligevel på trods af  vi ikke blev så mange som de havde regnet med.

Parret har lovet, at hvis der kommer styr på Coronaen vil de holde et party til den tid, så måske skal vi til Færøerne igen til næste år :-)

Lidt billeder fra brylluppet:

Sorry! No photo gallery found : [NPG id=2430]
 

Disse to sange blev der sunget til vielsen 

Nú skínur sólin bjarta og gyllir fjøll og líð,

 
Nú skínur sólin bjarta og gyllir fjøll og líð,
hon lívgar blómurnar á foldum vaksa;
nú gleðast baldursbráin og smæran so fríð,
og fuglar úr reiðrunum nú flagsa.
 
2. Og títlingurin lítli nú syngur morgunsong,
til dagsins yrki fer hann nú so lættur,
og tó hann flýgur víða um bygdir og um ong,
hann vitjar til ungar sínar aftur.
 
3. Mítt eyga hevur notið ein tryggan góðan blund,
í Harrans hond so søtt eg havi sovið.
Guðs undurverk eg skoði í hesi morgunstund;
við songi eg Guði mínum lovi.
 
4. Tøkk fyri, at tú hevur, mín kæri, góði Guð,
mær givið evni til títt verk at skoða;
fylg mær og ver tú hjá mær, tá eg nú fari út,
– nú sólin í fjøll og líð man roða.
 
Símun av Skarði 1907.
Lag: Sl. 250.

Áh, kundi á tíðarhavi
vit akker kasta ein dag,
tá vit hava eydnuna vunnið,
so hon ikki rýmdi av stað.

Tíðin, legg tínar veingir
saman bert hesa stund,
meðan eg sælur kyssi
mítt sólfagra ástarsprund.

Og løtan hin signaða, ríka,
á kvirru, ástheitu nátt, –
áh, lat meg í kossinum doyggja,

tá hvíli eg æviga gott.

Facebookby feather